top of page

Generalforsamling 2017

Generalforsamlingen 2017 for Odsherred Lærerkreds bød på hele to medlemmer af DLFs hovedstyrelse, nemlig vores dirigent Bjørn Hansen, der er formand for undervisningsudvalget, og dagens oplægsholder Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget samt bestyrelsesformand for Lærerenes A-kasse. Gordons oplæg var tankevækkende, da han blandt andet appellerede til solidaritet med de lærerkollegaer i andre kommuner, der ikke har loft over undervisningslektioner og som i den grad er presset i bund.

Du kan her læse den skriftlige beretning samt bilag og den mundtlige beretning som vores kredsformand Christina Even fremlagde. Den mundtlige beretning giver et meget godt indblik i kredsens arbejde og metoder.

Vi var ikke så mange til genralforsamlingen. Vi havde kun lidt over 60 tilmeldte, men på dagen var der lidt frafald. Kredsen har et ønske om at tiltrække så mange som muligt, men vi ved også, at folk kan være ramt af hverdagens udfordringer. Vi vil i starten af næste skoleår sende et spørgeskema ud til at afdække, hvad folk lyster i forhold til GF. Er det noget man f.eks. også vil prioritere i en til tider hektisk hverdag, og kan vi gøre noget, som gør det muligt at deltage. Det kunne være et pasningsarrangement for børn eller lignende.


Arkiv
bottom of page