Forbehold for Pisa 2015 trods fremgang

”Hver gang PISA- resultaterne er blevet offentliggjort, er undervisere vidne til det samme scenarium: I lande, hvor eleverne har opnået højeste score, lykønsker politikkerne sig selv og tilskriver det deres egen skolepolitik. I lande med de lavere resultater bebrejder politikkerne skolesystemet og lærerne.

Citat fra artiklen: ” Lærerorganisationer: Man må ikke lave skolepolitik efter PISA” / Education International

Resultatet af den 6. Pisa-undersøgelse, hvor der var særligt fokus på naturfag blev offentliggjort d. 6. december 2016. Resultaterne, som vist herunder, er sådan set fine, men man skal tage sine forbehold.

I den politiske og offentlige debat bruges Pisa ofte på en måde, som undersøgelsen ikke giver belæg for og på den bagrund har DLF udsendt et baggrundsnotat, som belyser en række historiske og faktuelle forhold, der kvalificerer til en mere nuanceret debat om testen.

Ved du fx hvad testen går ud på og hvem der deltager? Har du viden om danske elevers placering siden første test i 2000 – og hvilke andre internationale undersøgelser omkring elevernes resultater Danmark deltager i? Få svar på spørgsmålene ved at trykke her.

DLF har følgende korte PISA-budskaber:

• PISA tager ikke hensyn til lokale og nationale målsætninger for skolen. PISA-undersøgelsen siger derfor ikke noget om, hvorvidt folkeskolen lever op til målsætningerne i folkeskoleloven, fagenes mål og folkeskolens formålsparagraf.

• PISA giver ingen svar på årsagerne til de målte forskelle – og gør os derfor ikke klogere på, hvordan vi laver god undervisning

• Mindre forskydninger i danske elevers resultater på PISA-ranglisten er reelt ubetydelige, fordi det er så lidt, der adskiller landene, og en ændring i Danmarks placering kan også skyldes, at andre landes elever er avanceret eller faldet på ranglisten

• PISA-undersøgelsen kan ikke stå alene, der er behov for at supplere med viden bl.a. fra andre undersøgelser.

• PISA er uegnet som baggrund for konkrete uddannelsepolitiske tiltag