Kære linedanser, udspændt

ligger foran dig

selve livet

du fik givet

gå nu kun din vej.

 

Du må turde træde ud

hvor dit liv kun er dit.

Det briste eller bære må

dette ene skridt.

 

Give fra dig hvad du magter

da ser du

en dag du nåede ud

og danser til himmelens stjerneskud.

 

Kære linedanser, hop nu

ud ved siden af.

Se dig danse

bare sanse

gøre hvad du ka’.

 

Være én, men én iblandt.

Og mødes så du gror.

Ja vent dig meget fra den kant:

Denne er din jord!

 

Tro mig når jeg siger til dig

det største

det ser man kun i det små.

Og kigger du opad er himlen blå.

 

Kære linedanser, ser du

livet er et net

øjeblikke

tro blot ikke

dansen kun er let.

 

Og en dag gør livet ondt

det ved jeg at det vil.

For livet er et liv på trods

smerten hører til.

 

Ud af sorgen vokser lykken

og livet

i påskens evige fest.

De stærkeste rødder har træ’r i blæst.

 

Linedanser - vælge livet

hvilken er din vej?

Følge hjertet

uforfærdet.

Sige ja og nej!

 

Verden spørger tit hvordan

og alt for lidt hvorfor.

Der er så mange ting man kan

- stå for det DU tror!

 

Gid du aldrig mister modet

og lader

det onde uimodsagt.

Når viljen befries, - da falder magt.

 

Linedanser i det høje

dans vidunderligt!

For det næste

er det bedste:

glæden ubestridt!

 

Tænk at få balancekunst.

Så helt ufatteligt!

At modtage sin stang og snor

ganske kvit og frit.

 

Uanset om du nu tror det,

så ved jeg,

at lyset brænder for dig!

Og kigger du op, er der nok en vej.

​