Midsommervisen “Vi elsker vort land”

  
 

Vi elsker vort land, når den signede jul

tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,

når om våren hver fugl over mark, under strand

lader stemmen til hilsende triller sig bøje.
 

Vi synger din lov over vej, over gade,

vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,

men den skønneste krans bli'r dog din sankte Hans,

den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,

men den skønneste krans bli'r dog din sankte Hans,

den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.



Vi elsker vort land, men ved midsommer mest,

når hver sky over marken velsignelsen sender,

når af blomster er flest, og når kvæget i spand,

giver rigeligst gave til flittige hænder.

Når ikke vi pløjer og harver og tromler,

når koen sin middag i kløveren gumler.

Da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans

ret som føllet og lammet der frit over engen sig tumler,

da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans

ret som føllet og lammet der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land og med sværdet i hånd

skal hver udenvælts fjende beredte os kende,

men mod ufredens ånd over mark, under strand

vil vi bålet på fædrenes gravhunde tænde,

hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,

dem vil vi fra livet med glædesblus holde,

vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans,

den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,

vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans,

den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde