Egil Harder 1945 - Kaj Munk 1943

 

1

Hvad var det dog, der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit søblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted dér i fjor.

 

2

På Lolland jeg den hented,

et kærtegn fra min fødeø.

Så gik jeg her og vented

og tænkte: »Den må dø;

den savner jo sit skovkvarter,

sin lune luft, sit fede ler;

i denne fjendske zone

forgår min anemone;

jeg ser den aldrig mer«.

 

3

Nu står den der og nikker

så sejersæl i Jyllands grus

ukuelig og sikker

trods ensomhed og gus,

som om alverdens modgang her

har givet den et større værd,

en lille amazone

og dog min anemone

som søens bølge skær.

​

4

For denne rene farve

den er mig som en vårens dåb,

den la'r mig nyfødt arve

en evighed af håb.

Så bøjer jeg mig da mod jord

og stryger ømt dit silkeflor,

en flig af nådens trone.

Du lille anemone,

hvor er vor skaber stor!