Du kom med alt det, der var dig

 

1.

Du kom med alt det, der var dig

og sprængte hver en spærret vej

og hvilket forår blev det!

Det år, da alt blev stærkt og klart

og vildt og fuldt med tøbrudsfart

og alting råbte: lev det!

 

2.

Jeg stormed’ ud og købte øl,

ja, vint’rens gamle stive føl

fór ud på grønne enge

Og du blev varm og lys og fuld

og håret var det pure guld

som solen - skjult for længe.

 

3.

Og blomster åbned’ sig og så,

at nu blev himlen stor og blå

og stunden født til glæde.

Din næve var så varm og god,

og du blev smuk og fuld af mod,

så smuk, jeg måtte græde

4.

Vorherre selv bød ind til fest,

og kyssed’ hver benovet gæst

i kærlighedens sale

Med øjne, undrende og blå,

vi bare så og så og så

og slugte livets tale.

 

5.

At livet det er livet værd

på trods af tvivl og stort besvær,

på trods af det, der smerter.

Og kærligheden er og bli’r,

og hvad end hele verden si’r,

så har den vore hjerter.